Saraste & Brahms

Da komponisten Claude Debussy døde i 1918, satte Stravinskij sig ved klaveret og improviserede en langsom række højtidelige akkorder. Det blev den første spire til komponistens Symfonier for blæsere – en række mosaiklignende satser, spillet af farverige blæsere, som gradvist bevæger sig frem mod den oprindelige koral. Det er musik båret af en rensende energi.

Hvor Stravinskijs blæserfigurer virker forfriskende klare og kølige, er Brahms klar til at varme Koncertsalen op. Først dirigerer Jukka-Pekka Saraste den anden af komponistens serenader, hvor den ægte Brahms træder frem i al sin melodiske varme, ånd og rytmiske elegance.

Med Symfoni nr. 2 vidste Brahms præcis, hvordan han skulle gribe følelserne og samtidig levere et suverænt disponeret symfonisk forløb. Intet andet værk af Brahms forener livets solskin og skyer helt på samme måde – og alligevel arbejder symfonien sig frem mod en af musikhistoriens mest betagende slutninger.